Toscanas Kyst I – 7 dage

4 x komplet dagsprogram
2 x fridage

Services der formidles:

Hotelovernatning (+turistskat)
Busselskab (+checkpoints)
Dansk Rejseleder
Kanalrundfart
Færgeselskab
Restaurant i Lucca
Museum i Torre del Lago
Bådtur på Lago Massaciuccoli
Togbilletter “Cinque Terre”

Description

Program: Toscanas Kyst

Dag 1 – Ankomst

Lokalkendt buschauffør samt lokal rejseleder afhenter jer i lufthavnen og kører jer direkte til hotellet på Versilia Kysten. Resten af dagen er fri til at nyde hotellet og lokalområdet.

Dag 2 – Miraklernes plads i Pisa & Kanalrundfart i Livorno

Det skæve tårn i Pisa er en oplevelse som man ikke kan være foruden når nu man er i Toscana, så i dag starter dagen netop med en tur til Pisa for at se miraklernes plads, hvor der også vil være mulighed for at komme op i tårnet og ind i domkirken. Efterfølgende tager vi til Livorno, hvor vi få en helt uforglemmelig guided tour af en lokal guide på en privat kanalrundfart der varer ca. 1 time. Livorno er Toscanas ”Venedig” og på turen vil i få en speciel fortælling om hele det historiske forhold mellem Livorno og resten af Toscana. Efterfølgende tager vi ind og ser et rigtigt italiensk fødevaremarked i Livornos centrum, hvor der også bliver tid til at spise middag på egen hånd. Sidst på eftermiddagen tager vi tilbage til hotellet.

Dag 3 – Isola d´Elba – Heldagstur til øen Elba i det toscanske øhav

I dag står vi tidligt op og tager bussen mod den sydligere del af Toscana mod den utroligt smukke ø ”Isola d`Elba”, som er den største ø i det toscanske øhav. Øen har en meget varieret kyst med skønne strande og bjerge op til 1 kilometers højde. På vejen kører vi igennem det fantastisk flotte naturparker som kendetegner denne del af Italien. Vi tager en færgetur på ca. 1 time til Portoferraio, øens største by. Her vil rejselederen give et indblik i den lokale historie – der blandt andet indeholder imponerende forsvarsmure og forsvarsværker samt Napoleons Villa. Der vil blive lidt fritid til at se nærområdet og spise middagsmad efter anvisning fra rejselderen. Efterfølgende tager vi turen til Porto Azzurro på den sydlige del af øen, hvor vi vil få mulighed for at beundre det utroligt flotte torv i byen, samt havnen, hvor der blandt andet ligger særprægede restauranter på pæle og selvfølgelig fortet ”San Giacomo” som blev lavet af spanierne i 1600 tallet. Derefter går turen tilbage til Portoferraio – hvor vi tager færgen sidst på eftermiddagen tilbage mod hotellet.

Dag 4 – Fridag

Dag 5 – Lucca og Torre del Lago – med Giacomo Puccini

I dag står i den kendte komponist Giacomo Puccinis tegn. Vi tager bussen mod Lucca hvor rejselederen følger jer ind i hjertet af den gamle middelalder bydel. Her vil rejselederen vise jer Puccinis fødested som nu er et museum (ikke inkluderet indgang). I vil have fritid indtil middag, hvor man blandt andet kan besøge Guinigi tårnet med udsigt over hele det gamle centrum, gå en tur på den enorme bymur eller bare tage på oplevelse i de mange små intime brostensbelagte middelaldergader. Omkring middagstid (rejselederen indikerer tidspunktet) mødes i på piazza dell’anfiteatro (det specielle runde torv), hvor i vil få serveret en rigtig italiensk 3 retters middag med vin vand og kaffe. Efterfølgende tager rejselederen jer med op til bussen hvor vi kører til Torre del Lago. Her vil i se besøge Puccini Familiens berømte villa der ligger lige op til søen ”Lago Massaciuccoli”. Efter besøget i villaen stiger i direkte på en privat båd uden for villaen, hvor i får en times sejlads på søen, der blandt andet sejler gennem nogle helt specielle og unikke naturlige sumpområder. I får set en fantastisk fauna der er kendetegnende for området, men som man ikke har muligheder for at se på andre måder. Hele turen foregår selvfølgelig med Puccinis operamusik i højtalerne.
Efter tilbagekomsten til villaen så sættes kursen tilbage mod Hotellet

Dag 6 – Cinque Terre ”De 5 byers Land”

I dag tager vi til Cinque Terre ”De 5 byers land” som er fem unikke små middelalderbyer, der på rad og række ligger gemt mellem stejle kyst klipper. Byerne ligger i et smukt område langs vandet på den italienske Riviera, placeret mellem Levanto og La Spezia i regionen Ligurien. Området har siden 1997 været på Unescos verdensarvliste blandt andet på grund af sit unikke kulturlandskab med stejle skråninger, frodige vinmarker og olivenlunde – og et terrasselandskab af bevaringsværdig skønhed Vi tager en tidlig morgentur ud mod havet, hvor vi fortsætter langs kysten indtil vi ankommer til Manarola, som er en ægte lille levende italiensk fiskerby. Efter et kort ophold besøger vi Monterosso (den største af de 5 byer), hvor rejselederen hjælper jer med at finde et sted at spise frokost. Henover eftermiddagen går turen til Vernazza, for til sidst at afslutte i byen ”La Spezia”, hvor vores bus holder klar til afhentning.

Dag 7 – Fridag

Dag 8 – Afrejse

Additional Information

Tags